THE SHOES – my collection.

I får lige et lille peek af min skosamling. Ihvertfald dem med hæl, flade sko er knap så spændende – Hæhæ.
Alle skoene er købt fra indenfor det sidste halvandet års tid. Mine favoritter er helt klart skoene fra Monki, de er alltime favorites.
Dem fra Bianco var mine første stiletter, de er virkelig slidte og grimme på hælene, men der er så mange minder i de sko, at jeg slet ikke kan skille mig af med dem.

I WILL BE DANCING ON MY OWN – yesterday's outfit.

Dress – Bik Bok, Borgues – Bianco

I går så jeg sådan her ud. Min kjole er fra Bik Bok og er købt i efteråret 2010. Mine sko er fra Bianco, de er allerede blevet en yndling i min skosamling. Der er nogle stykker af jer der har spurgt om en guide til håret – det skal nok komme, skal nok huske at tage et par billeder til en guide ved nærmeste lejlighed.

Kan i have en rigtig dejlig dag :-)

UGENS BLOGGER-BABE – INTERVIEW MED ACIE.

I denne uge er Acie ugens blogger-babe. Acie er en af de bloggere der inspirerer mig mest – netop fordi hun formår at være sig selv på sin blog. Hun er helt nede på jorden, man føler jo nærmest man kender hende. Acie er altid frisk på nye tendenser, se bare på de smukke pink bukser hun havde på den ene dag! Jeg beundrer Acie rigtig meget – det kan jeg vist ikke komme udenom.
Acie er blogger på Looklab som er en fælles platform for nogle af Danmarks største og dygtigste modebloggere.

Jeg har lavet et interview med Acie om hendes stil, blog og hobby der udviklede sig til en levevej:

Jeg startede med at blogge i sommeren 2008 – det var efter en lang periode, hvor studierne havde fyldt rigtigt meget (… for meget) i mit liv og jeg trængte til en kreativ modvægt. Et frirum, hvor jeg kunne lade ordene flyde af sig selv – og hvor dybe analyser, kritiske tanker og lange processer ikke hørte hjemme. Min blog var et sted, hvor der var en enorm hastighed fra tanke til ord – på en sådan måde, at jeg næsten blev mine ord. Et ufiltreret outlet for tanker og betragtninger – mest om mode, men også om en masse andet. Med tiden er jeg blevet bedre til at lade moden blive en mindre del af min blog, fordi det langt bedre reflekterer hvem jeg faktisk er. At jeg har ladet moden optage mindre plads, betyder dog ikke, at jeg ikke stadig er stor fortaler for ’stil’. Jeg ved godt, at jeg ikke altid er top-moderne, og at min stil alt oftere læner sig op af det klassiske. Hvis jeg skal beskrive den vil jeg sige, at keywords er klassisk med masser af skjorter og blazere, feminin med masser af lyse farver, underspillet luksus med pels og perleøreringe, afslappet med læderjakke og converse lidt chic’ness med høje hæle og occasional trend items. Det er ihvertfald målet?

Da jeg startede min blog fandtes der dårligt andre danske modeblogs – det er ikke helt rigtigt, men vi var meget få. Og fænomenet havde slet ikke samme omfang, som det har idag, og der var ingen ’succeshistorier’ man kunne se op til. Der lå derfor slet ingen drømme eller ambitioner i bloggen – den var, som nævnt bare et frirum. Og det har jeg forsøgt at holde fast i – mine drømme og ambitioner ligger slet ikke min blog, og det tror jeg er meget sundt. Det er en sjov hobby og et godt studiejob – men den er ikke blevet en del af min person eller identitet i en sådan grad, at det er her jeg ser min fremtid. Overhovedet.

Dog kan jeg jo ikke sige mig fri fra, at der selvfølgelig er sket en stor udvikling med min blog – og at meget har ændret sig. Idag er min blog ikke ”bare” min blog, men også den hobby, der blev til et arbejde. Og det er jo et kæmpe privilegie at kunne leve af sin hobby – men mon ikke dem, der samler på frimærker, broderer eller går til badminton som hobby, også gerne har et ’rigtigt arbejde’ ved siden af? Sådan har jeg det ihvertfald! Den største forandring bloggen har haft for mig, har helt sikkert været, at jeg som 24årig kunne kalde mig iværksætter. Ung kvinde og virksomheds-ejer! Idag bruger jeg derfor også meget tid med at drive den virksomhed – drømmen er at kunne skabe noget, der genererer værdi for læserne, for samarbejdspartnere, for investorerne og for ’samfundet’ via fornuftige CSR-politikker og initiativer. Hvor værdierne er respekt, kreativitet og fornyelse. Det er helt klart en udfordring – men rigtigt sjovt og noget som jeg lærer helt vildt meget af på en daglig basis. Og jeg synes egentlig også, at vi er ret godt på vej!

Jeg vil sige en stor tak til Acie for hendes medvirken, jeg blev rigtig glad da hun sagde ja til at medvirke. Jeg synes i skal kigge forbi Acies blog på www.acie.looklab.dk

Det var også den sidste omgang af blogger-babes i denne omgang. Det har været rigtig spændende at have kontakt med så mange dygtige bloggere. Har i lyst til at læse de tidligere blogger-babes indlæg igen, kan i se dem lige her:

Emily Salomon
Pernille fra Pagik
Jeanett fra Miss Jeanett
Camille fra Clamour for Glamour
Merete og Ditte fra Velvet Snow
Isabella Thordsen
Nicklas fra My-Clothing-Blog

I WOULD LOVE TO WEAR THIS IN BUDAPEST – inspiration

Når jeg skal til Budapest her om en måneds tid ville jeg elske at iføre mig dette. Jeg ved at både kjolen og buksedragten er i min lokale H&M;, så mon ikke de sniger sig med hjem når det engang bliver d. 1. Jeg har tjekket vejrudsigten for hvad vejret burde være i Budapest i april og det burde faktisk blive omkring 18 grader, så både maxikjole og buksedragt ville jo være perfekt i de temperaturer.

Older posts