DIY: home knitted sweater

IMG_6180

Jeg har slet ikke fået vist jer mit seneste (ihvertfald færdiggjorte) strikkeprojekt, nemlig denne sweater. Den er strikket efter denne opskrift, men jeg har bare undladt mønstrene, og så har jeg strikket den en smule kortere, da jeg oftest bruger den til højtaljede nederdele.

Jeg har strikket den i lamauld fra CaMaRose, som er blødere end almindelig uld. Jeg er altså lidt stolt af den – det er nemlig den første sweater, jeg nogensinde har strikket.

IMG_6183Hjemmestrikket sweater, H&M Trend nederdel, Royal Copenhagen kop

bloglovin

DIY | kimono sæt

 For første gang i evigheder er der endelig DIY-projekt på bloggen igen. I forgårs hev jeg symaskinen frem og i går blev jeg færdig med dette sæt i lysegråt georgette crepe. Farven og materialet egner sig nok mere til sommer og bare ben, end sorte strømpebukser, men jeg synes alligevel I lige skulle have guiden, før jeg nok pakker sættet væk indtil sommeren nærmer sig. Jeg overvejer at sy endnu et sæt i mørkegrønt silkevelour, som ville passe mere til vejret netop nu.

 photo Untitled 12.jpgNederdelen er syet efter denne guide med en længde på 60 cm. Jakken er syet efter mønster 24022 fra Stof og Stil (verdens bedste basismønster) med følgende ændringer:

  • istedet for at lave ærmerne smalle ved håndledet, som mønsteret ellers viser, så laves de lige så brede som ved ærmemønsterets skulder. Ærmerne bliver altså helt firkantede med undtagelse af skulderen, hvor mønsteret naturligvis bibeholdes. Derudover har jeg kortet ærmerne 10 cm op.
  • I åbningen af jakken klippes ca. 8 cm af i hver side, for at gøre den knap så jakke-agtig og mere kimono.
  • rundt i åbningen af kimonoen syede jeg et ekstra stykke stof, for at gøre den mere kimono-agtig. Stykket jeg brugte var 13 cm bredt (hvilket giver en bredde på 6,5 cm, da stykket foldes dobbelt). Se billeder.

.

Jeg brugte 180 cm (med en stofbredde på 140) til hele sættet. 60 cm til nederdelen og 120 cm til kimonoen. Stoffet kan findes lige her og koster 69,95,- pr. m. I alt endte sættet med at koste ca. 125 kr.

 photo IMG_1343.jpg photo IMG_1334.jpg

Jeg håber vejledningen gav bare en lille smule mening. Det er godt nok svært at beskrive, da jeg laver mange små ændringer hen ad vejen. Spørg endelig, hvis I har spørgsmål, så skal jeg gøre mit bedste for at uddybe yderligere.

bloglovin

DIY | sort sæt

 photo Image1-115.jpg photo Image2-52.jpgIh, hvor er det længe siden, jeg sidst har postet et DIY. Tiden flyver afsted, men forleden tog jeg mig tid, og satte mig ned ved symaskinen. Det blev til dette sæt: simpelt og lækkert. Pga. det klassiske snit, er det super anvendeligt og let at dresse op og ned. Jeg har indtil videre kun brugt mit til hverdag, men jeg kunne også sagtens finde på at bruge det i byen med krøllet hår og et par stiletter til.

Guide til nederdelen kan findes her og blusen er syet efter mønster 22039 fra Stof og Stil. Ved blusen har jeg dog valgt ikke at sy det ekstra stykke ved halsen, samt kortet den 10 cm af ved ærmer og i længden.

Sættet er syet i sort crepe georgette, og jeg har brugt ca. 180 cm til både nederdel og bluse (str. 38).

Stil endelig spørgsmål, hvis I kaster jer ud i projektet. Det tog ikke alverdens tid at sy, og jeg er allerede rigtig glad for mit. Jeg overvejer at sy en mønstret version også – måske i dette print?

bloglovin

DIY | puder med knapper

 photo IMG_7508.jpgI formiddags syede jeg disse to puder i stil med dem fra Hay. Jeg har før syet nogle lignende, men de var i uld – og det var et mareridt! De tiltrak bare ALT støv, løse hår osv.

Disse har jeg istedet syet i lysegrå møbelstruktur i 100 % polyester. Det koster 99,95 pr. m. Til to stks med målene 60 x 50 cm skal du bruge 90 cm stof – og klippe to stykker af 55 x 90 cm. Jeg har bevidst syet betrækket lidt mindre, så det sidder stramt om puden. Desuden skal du bruge 4 overtræksknapper (8, hvis du også vil have dem på bagsiden. Det har jeg fravalgt, da de er ret pricy. 2 stk koster 29,95)

I alt kommer puderne ca til at koste 150 kr at sy.

bloglovin
Older posts