Som jeg efterhånden har skrevet om en del på det seneste, så er lejligheden hjemme i Odense under forvandling. Min gamle roomie er flyttet til København, og i juli/august flytter min nye roomie ind. Hun skal studere jounalistik og virker forresten vældig sød!

Eftersom min roomie tog de fleste af sine møbler med sig, da hun flyttede, har jeg skulle ud og finde en masse nyt – og gerne lidt billige møbler, så hele budgettet ikke vælter. Det er indtil videre blevet til en ny kommode, som vores TV kan stå på, og et nyt spisebord. Derudover vil jeg rigtig gerne have nye spisebordsstole, og som jeg viste frem tidligere på ugen, så er jeg ret hooked på klassiske FDB-tremmestole, men jeg kan ikke rigtig beslutte mig for, om de bliver for hårde at sidde på, hvis man har gæster en hel aften. En polstret sag, som i collagen nedenfor ville ikke være helt dum – omend den nok fylder lidt mere.

For mit eget vedkommende skal jeg også have købt et sengebord, da jeg, efter at have flyttet værelse, endelig får plads til sådan et. Jeg har jo egentlig klaret mig fint uden de sidste 2 år, men det med at have telefon, armbåndur osv. liggende på gulvet fungerer bare ikke optimalt i længden.

ebuy24

Ebuy24 er en butik, som sælger billige møbler online. En ting, som jeg synes er rigtig fin, er at flere af møblerne er produceret i Danmark. Det gælder både kommoden og sengebordet i collagen.

Jeg har indtil videre ikke gjort mig så meget i at købe møbler online, da der næsten altid kommer et kæmpe fragtgebyr på. Det er ret god service, at det er gratis her – også fordi det er billige møbler. Det er ikke så meget ved at købe møbler online, hvis fragten ender med at koste en formue.

3891D383-046C-4E86-9B8C-50BF5D705A4D

bloglovin