HBO Nordic

Finally done, done, done

Hold nu op, hvor har jeg savnet jer. Som I nok har opdaget, så har jeg været lidt fraværende på det sidste.

Eksaminerne har hængt mig langt ud af halsen, ja, det har de egentlig siden december. Men: i torsdags var jeg til min sidste eksamen i dette semester, nemlig en mundtlig eksamen. Jeg stod vitterlig og bad udenfor lokalet, mens de voterede. De af jer, der også læste med i sommers, ved sikkert, at jeg dumpede en eksamen i sommers. Og jeg fik kun lige røven over vandskorpen med et 02 til reeksamen.

Mildt sagt har jeg været skræmt fra vid og sans, og jeg har virkelig måtte kæmpe med at holde modet oppe her i eksamensperioden. Jeg har grædt så mange tårer og været så usikker på mig selv. Jeg var overbevist om, at jeg ville dumpe alle fag, hvor absurd det end lyder. Det var bare så ubehageligt i sommers, og tanken: ‘er jeg virkelig bare for dum til at gå på det her studie?’ har plaget mig lige siden.

Normalt er jeg imod at flashe karakterer, fordi jeg synes, at det er så forkert og rent udsagt pisse irriterende. Alle fortæller vidt og bredt om de gode karakterer – og skjuler de dårlige. Men alligevel vil jeg fortælle jer, hvordan eksaminerne gik, nu hvor jeg fortalte, hvor galt det gik sidste semester.

Jeg fik 10 i alle tre eksaminer. Mine allerførste 10-taller på universitetet.
Og jeg er så skide stolt af mig selv, for jeg har sgu knoklet røven ud af bukserne for dem.

IMG_5704

Jeg har fejret mine eksamener med godt selskab og gode drinks de sidste to aftenener, og jeg snupper lige en aften mere. Bloggers Delight holder kæmpe fest på et hotel i København i aften – det skal nok blive festligt.

Jeg håber, I har haft det rigtig godt, og jeg glæder mig til at få banket den her blog godt og grundigt op igen. Jeg kan jo slet ikke lade være!

bloglovin
   

2 kommentarer

  • Johanne Emilie

    Når du siger at du frygter at dumpe alle eksminer så lyder du overhovedet (!!) ikke skør…hold kæft hvor jeg slår mig selv oveni i hovedet og tænker det samme i hver evig eneste eksamensperiode. Det er sp spild af tid, sandheden er bare at man (jeg) bliver så vanvitigt presset i de måneder at chancen for ikke at blive temporarely insane for en kortere periode ;) Jeg har efter 3,5 års studier indtil videre ikke prøvet at dumpe en eksamen, og jeg krydser fingre for at de jeg har tilbage kommer til st gå lige så godt som dem jeg har klaret so far, for ellers er det ikke til at sige hvor crazy min hjerne ville blive ;) SÅ tillykke til dig, jeg kender den lykkerus når mab kommer helskindet ud på den anden side og det er den bedste følelse! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med din beståede eksamen Emma! Synes det er pisse fedt, at du deler både de gode og “dårlige” ting ved at læse på uni. Mange glemmer, at universitet er opbygget og indrettet på en måde, så man ikke består alle sine eksaminer i første hug. Det er også en del af læringsprocessen ikke at bestå, og det er helt normalt. Det er bare ærgerligt, at det netop altid er de gode karakterer, der skal udbasuneres. Jeg er sikker på, at der er mange, der sidder med samme følelse som du – jeg ved, at jeg selv har gjort det (og her efter til tider stadig gør). Pisse meget tillykke med dine 10-taller! Det er sejt gået!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HBO Nordic