Vacation plans

McArthurGlen Designer Outlet finds

IMG_9120IMG_9115 2 2POLO RALPH LAUREN JAKKE – 395 € 49 € (med yderligere 15 % rabat 41,5 €)
POLO RALPH LAUREN KIMONO – 1.199 € 69 €

I torsdags kørte min mor, lillebror og jeg til McArthurGlen Designer Outlet i Neumünster, ca. 1 times kørsel fra den dansk-tyske grænse. Min mor og jeg var der i foråret, hvor vi også gjorde os nogle rigtig gode køb (man kan generelt regne med at spare et sted mellem 40-70 % dernede), men den her gang var det jo fuldstændig vanvittigt, da der samtidig var udsalg. Jeg fandt overstående ting i Ralph Lauren, som jeg bare måtte have med hjem. Jakken, som bare sidder som syet efter mine mål, fik jeg yderligere 15 % rabat på, da vi havde købt for over et beløb, hvor man så fik yderligere rabat på hele købet.

Kimonoen købte jeg først efterfølgende, så den kom der ikke ekstra rabat på. Først troede jeg, at jeg havde set forkert, og at der i stedet skulle stå 119 €. Jeg måtte dog lige blikke et par ekstra gange, for der stod altså 1.199 €. Jeg tænkte først, at det simpelthen ikke kunne passe, men en googlesøgning viste hurtigt, at den sgu var god nok.

På jakken endte jeg i alt med at spare 89,5 %, og på kimonoen sparede jeg 94,25 %. Det er jo for vildt!

PS. Til de taskeinteresserede, så hang der i Gucci butikken den smukkeste solgule Soho Disco-taske, samme model som min. Den var nedsat med ca. 50 %. Her kan man virkelig også gøre sig nogle fund, da de har mange populære modeller i udgåede farver.

___

Et lille tip:

Vi kom derned på en hverdag, lige da de åbnede, og det kan virkelig anbefales, så man undgår menneskemylderet. Et godt tip er at starte med at gå i Nike Factory Store og Ralph Lauren Factory Store. Begge butikker er nemlig rigtig populære og bliver hurtigt meget ‘fyldte’ at få rundt i og med lange køer ind til prøverummene. Det fordeler sig lidt bedre i de andre butikker.

Hvis man melder sig ind i deres Privilege Club, kan man første gang efterfølgende henvende sig i deres Information og få 10 kuponer med 10 % yderligere rabat på outletprisen (og i restauranterne). Kuponerne gælder dog ikke i Ralph Lauren og Gucci eller på varer, hvor butikken allerede kører yderligere tilbud på outletprisen. Sidst fik jeg 10 % yderligere rabat på et par Prada solbriller i en solbrillebutik dernede . I butikken var der også virkelig mange af de klassiske Ray Ban modeller til outletpris.

bloglovin
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vacation plans