Ukrudt

Jeg går rundt i haven. Sneen er smeltet og ukrudtet titter op gennem jorden. De er små, egentlig ikke grimme, og de irriterer faktisk ikke nogen, men alligevel gør vi et stort nummer ud af at udrydde dem. Enhver husmors mareridt er en have dækket af ukrudt, selv den smukkeste blomst skal udryddes for det er jo ukrudt. Jeg går ind igen. Ukrudtet fik mig til at tænke. Blomster og ukrudt er jo som mennesker. Nogle er født som blomst, de er måske grimme og irriterende onde, men de er blomster. Andre bliver født som ukrudt, de er smukke og livlige, men er stadig ukrudt og skal derfor udryddes. Selvom ukrudtet var pænere end blomsten, vinder blomsten. Sådan er det jo også med mennesker. Nogle bliver født med en guldske i munden, andre må nøjes med en grøn Tupperweare ske.
”Blomsterne” bliver født med status, får de høje jobs, lever det ”gode” liv, men har de egentlig fortjent det? De har aldrig gjort noget godt for nogen. Det er deres forfædres skat de høster guld på. ”Ukrudtet” bliver født som nyt menneske. De har ikke nogen højere status end andre, de må selv kæmpe sig op i systemet for at opnå den status de egentlig fortjener. Selvom vi lever i det 21. århundrede er systemet stadig sådant. Vi overbeviser os selv om at alle er lige, men er det alligevel sådant?
Hvis du svarer ja til dette, lyver du. Og det ved du godt. Vi overbeviser os selv om at alle er lige i samfundet. Det er stor fed løgn. Alle er ikke lige. Der vil altid være nogen der er bedre end andre, og vi kan ikke gøre noget ved det. Sådant har det altid været, og sådant bliver det nok altid ved med at være.
Idéer. Ukrudtet kommer med en, den er egentlig ret god, men haven afviser den. Blomster gror op, kommer med samme idé og ejeren af haven jubler. Vi kan sige til os selv at sådan fungerer det ikke, men det er jo løgn. Kontantmodtageren, førtidspensionisten, det lille barn, arbejderen, eleven kan komme med en genial idé der kan gøre vores samfund bedre. Men når idéen bliver fortalt griner alle. Alle disse mennesker er jo bare ”ukrudt”. Statsministeren, dommeren, advokaten, skolelæreren kommer med samme idé. Alle folk jubler. Det er netop denne idé der kan hjælpe os alle sammen. For folk lytter til dem. De er jo ”blomster”.
Ukrudt, blomster, alle har ret til at være i haven. Måske ændrer det dit syn næste gang du fjerner ukrudt i haven. Det ukrudt du fjerner, er måske den smukkeste blomst du nogensinde får at se.
Er du ukrudt eller er du en blomst? Jeg vil tusind gange hellere være ukrudt og høste min egen fortjenelse, en at høste på din, hendes, hans fortjenelse. Hellere leve som en bunke ukrudt, og høste som man selv sår, end at leve som blomst med en samvittighed værre end fanden selv.
Vælger du at være en blomst, er det måske dig historien handler om.
   

2 kommentarer

  • amalie

    Hej Emo. m
    Jeg har lige fundet dette essay, og jeg synes det er virkelig godt skrevet.
    Det har givet mig en højere forståelse af livet.
    Jeg tænke om jeg måtte benytte dig som kilde i min SRP?
    KH Amalie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Masser musik maser mig med modstrømmen